Galleri
  |  
Home
  |  
  |  
  |  
Priser DKK
Hotellets historie
Kontakt
Gudhjem
Selskaber
Påsketilbud
 
 
Hotellets historie:

Fra meget gammel tid lå der på stedet en landbrugsejendom. Den sidste bruger af denne
ejendom var Mogens Koch`s enke , madam Koch , der også drev købmandshandel og lidt
gæstgiveri.

Hun solgte i 1872 til købmand Vilhelm Rønne fra Rønne. Han rev det meste af stedet ned
og byggede et nyt op. Han drev handel med landmænd og fiskere , såvel som han ejede
skibe der handlede i København med diverse varer , ligeledes eksporterede han fisk
incl. laks til Tyskland.

Vilhelm Rønne var en meget driftig person , der havde flere filialer som han
drev med bestyrere. I en periode lejede han hele Christiansø , bortset fra de huse og
bygninger som Fyrvæsenet havde brug for , og her drev han forretning og udlejning til
fiskere fra Bornholm , han boede selv i Rønne , lodseriet`s huse på Christiansø havde
han dog heller ikke rådighed over.

En af bestyrerne i Gudhjem hed Andreas Hansen Brandt , og han var bestyrer indtil 1894,
da han købte afdelingen.
Denne drev han indtil 1918 . Da han solgte til Gudhjem Haandværker og Afholdsforening
for 25.000 kr. Brandt havde tjent gode penge på sin købmandshandel og andre aktiviteter,
og da han ønskede at blive i Gudhjem byggede han det store hus oven for Gudhjem
som nu kaldes for Pension Koch , dengang hed det Højvang.
Haandværker og Afholdsforeningen byggede en ny fløj inde i gården i to etager , sal og
scene forneden og værelser foroven , hvor der i mange år var teknisk skole.
 
Desuden var der på loftet et lokalt museum.
Sal og scene blev i mange år benyttet til komedier og til gymnastik i vinterhalvåret.
Butikken der fandtes i bygningen såvel som lagerbygningen udlejedes til Gudhjem Brugsforening .
Den første vært på Afholdshotellet ,som det navngaves , hed Grundtmann Svendsen,
og han drev det til 1933 , hvor Hansigne Koch overtog , efter hun var fraflyttet fra Gæstgiveri
og købmandshandel på Christiansø. Hun drev det til 1939 hvor Aage og Esther Tranberg overtog.
 
De drev det til 1. April 1970 hvor Ruben og Birte Wolfsberg
købte stedet og det skiftede navn fra Afholdshotellet til Hotel Gudhjem,
som det hedder den dag idag.
I Ruben og Birte Wolfsberg`s tid gennemgik hotellet sin største renovering samt
udvidelse , med alt hvad der hører til et moderne hotel.
 
De startede som et almindeligt hotel men fik allerede efter et par
år , kontrakt med EGV som benyttede hotellet i nogle år
indtil 1975 hvor de fik kontrakt med 65 ferie (dengang Pensionistrejser)
som sidenhen har været enekunde på Hotel Gudhjem.
I 1993 døde først Ruben Wolfsberg derefter Birte Wolfsberg,
hvorefter sønnerne Morten og Michael Wolfsberg samt deres koner Marianne og Stine
overtog hotellet og vedblev med at renovere det. De drev det sammen indtil 2003 hvor
Michael og Stine Wolfsberg overtog hotellet alene. Hotellet gennemgår hele tiden
forbedringer og er i dag Gudhjem`s største hotelenhed.